Hal 12

Bassen pumper. Det samme, det gør hendes hjerte. Det pumper hårdt.
- er hun mon forelsket?

Rundt og rundt og rundt og rundt, tusind mennesker der bare danser rundt,
og spreder energi og lys og glæde. Men hun føler sig sgu lidt rundtosset.

Måske er det bare alkoholen i blodet, eller måske er den manglende blod til hovedet.
Hun ved det ikke, hun kan ikke forstå. Hun ved bare at hun ikke kan blive her og se på.
Se på mens, hele hendes verden den drejer rundt og rundt og rundt…

Bassen pumper, og pumper og pumper og hendes hjerte det slår et ekstra slag.
Hun holder modet i hånden, mens hun kigger op mod uret.
Viseren fortæller hende at det er hendes dag.

Tiden er rigtig, uret har ret. Hun tror på det, men er det virkelig nok?
Hun er træt af gemme sig væk fra sig selv! Det er nu eller aldrig. Slå nu tiden ihjel!

Og hun kigger igen op, og der ser hun i små! Den lille sorte viser, der bliver ved med at gå!
Den rammer forsigtigt et tocifret tal, Det er her i Hal 12, at hun er gået til bal. 

Uddrag fra tekst om Hal 12, Lyrikspor 2013
Mads ‘Saxo’ Nielsen

0