Fernisering 2015

Hvad er dit yndlingssted i Roskilde? Lise Nørgaards bænk, lerskrænten i Boserup Skov, pølsevognen på havnen eller noget helt fjerde? Måske er det et af de steder årets Lyrikspor tager under behandling:

Lyrikspor går i ultrakorte træk ud på at beskrive en række interessante lokale steder på en både utraditionel og kunstnerisk måde, ved at kombinere for eksempel foto og tekst eller dans og lyrik.
Lyrikspor 2015 er opstået i krydsfeltet mellem fotografi og forfatterskab. I alt 25 fotografer og digtere har brugt årets første måneder på at skabe deres egne fortællinger om spændende lokaliteter i Roskilde. Fotograferne og digterne er blevet sat sammen i grupper, hvor de ved fælles hjælp og anstrengelser har kreeret 22 fortællinger. En nem opgave? Nej, men langsomt har fortællingerne taget form – og er nu klar til at mødes med et større publikum.

Torsdag den 30. april klokken 17:00 ryger nyfortolkningerne af Roskildes yndlingssteder ud over scenekanten. Det sker på INSP!, hvor lyrikaftenen også vil blive krydret af lækre toner fra bandet Gennemtræk og dejlig mad fra INSP! Folkekøkken.
Læs endnu mere om projektet og festivalen, på www.lyrikspor.dk. Vel mødt til en anderledes lyrikaften.

Ps. der er gratis entré!

Lyrikspor er støttet af Roskildes Ungepulje

0