Hvad går det ud på?

Det originale koncept lyder således:

1. Der udvælges tyve steder som er interessante i lokalmiljøet.

2.Find to kunstneriske udtryk, som skal krydse klinger -> f.eks. dans og lyrik / foto og tekst / skulptur og sang / mad og poetry slam / pecha kucha og video

3. Kontakt nogle mennesker som kan skabe noget lækkert, indenfor de to kunstarter som er valgt. Gerne ti af hver, så hvert sted har én kunstner eller kunstner gruppe. Er det vanskeligt at finde så mange, kan man også lade én kunstner fortolke flere steder.

4. Derefter parres både steder og kunstnere to og to; det ene sted og den ene kunstner kaldes A, det andet for B.

5. Nu skal kunstner A eksempelvis skrive en tekst om sit A-sted, altimens kunstner B tager et foto af sit B-sted.

6. Efter en given deadline, udveksler de værker, og A skal nu skrive en tekst om B-stedet, med udgangspunkt i det modtagne foto. Omvendt skal B tage et foto af A-stedet, med udgangspunkt i den modtagne tekst.

7. Til sidst sættes det hele sammen i en bog – se lyrikspor 2011, eller afholder det som en danseforestilling / som en koncert / som en fernisering, som en…